Syv er en underlig størrelse. Vi bruger det sådan lidt i flæng; til syvende og sidst, syv lange og syv brede, at være i syv sind, som syv Satan, at lade fem og syv være lige. Og så er der syv dage og regnbuen har syv farver.
Så syv tallet er lidt magisk. Det var det også for mellemtøsen. Hun blev jo en stor pige (hvilket hun i øvrigt føler hver gang hun fylder år) og det blev fejret på behørig vis med boller, lagkage og gaver..
Ynglingsfarven er ikke længere lyserød, men grøn og det skulle lagkagen også bære præg af.
Den var med jordbær (som fremgår tydeligt), makroner og banan. En dejlig kage - ikke for sød!!
Der måtte tre forsøg til at puste de syv lys ud... Og traditionen tro, blev hun drillet med antallet af kærester. Dette klarede hun i stiv arm
Ingen kommentarer:
Send en kommentar