Viser opslag med etiketten Hot Pink. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hot Pink. Vis alle opslag

onsdag den 11. juli 2012

Hot pink - endelig færdig

Det startede med "bare" at skulle være endnu et nemt projekt... Men selv om det var ren ret hele vejen, så var der masser er udtagninger til vandfald samtidig med indtagninger til ærmet - så det var med at holde tungen lige i munden.

Men færdig blev den, og storetøsen er glad. Og så kan moderen jo heller ikke være andet (selv om jeg har bandet projektet langt væk det sidste stykke tid).


Storetøsen stillede endda op til fotografering i den nye sag - og hendes måde at style den på, yder den lidt mere retfærdighed end en bøjle.


Fakta: Top med vandfald (strikkemagasinet nr. 05/12)
Pinde: 3 1/2 og 4 mm
Garn: 200 g. Diamond Cotton 8/4 fra Hjertegarn
Hot/not: Et sikkert hit hos storetøsen

tirsdag den 3. juli 2012

Blomstermix

Brugte aften i går på at pille op. Var kommet galt afsted i "vandfaldet" på projekt Hot Pink. Og så var der ingen anden vej, end at pille op igen. Det blev jeg ret træt af...

Så er det bedre at vise et færdigt projekt. T-shirt til den yngste. Vel om mærke i en længere udgave end de finde i butikkerne. Syntes de går godt sammen med leggings. 







Lilletøsen havde en fest som model. 

Stoffet, som jeg kalder blomstermix,  har nogle år på bagen, men både det og mønster er fundet i stof og stil.

lørdag den 23. juni 2012

Hot Pink, igen

Ind i mellem babyhjelme, arbejdes der stadig på storetøsens sommertop: Hot Pink.

Projektet skrider langsom frem, og nu er ryggen færdig, og jeg er startet med forstykket.

 


(Her er det færdig resultat - billedene er lånt af Strikkemagasinet)

 

Typisk mig, så sidder jeg allerede, mens jeg strikker, og planlægger, hvordan jeg ville ændre mønstret, hvis jeg skulle lave en til mig selv. Det skulle være noget med en ribbort forneden, og måske strikket i alpaca uld, så jeg kunne bruge den til vinter ud over en langærmet bomuldsbluse...  Hmm, mon ikke jeg har lidt for mange projekter i gang allerede. Fik i øvrigt lavet min liste, som jeg nævnte forleden, og den var ikke så slem, som jeg havde troet. Men derfor skal der ikke nogen nye projekter til lige nu....... tror jeg.

I dag og i aften bliver der ikke strikket meget. Vi er inviteret til børnefødselsdag i eftermiddag og fortsætter til min svigerindes fødselsdag i aften, som er et grillarrangement kombineret med Skt. Hans. Selv om jeg måske tager strikketøjet med, er det ikke altid, at det ikke sikkert det kommer frem. Der må jeg lige veje stemningen af først.

God Skt. Hans!!

onsdag den 20. juni 2012

Arbejde igen

Jeg har været hjemme i fire måneder efter en depression. Den periode har jeg brugt til at få styr på mit hoved - eller som jeg så flot udtrykker det: "Jeg har ryddet op på øverste".

Nu er jeg så startet på arbejde igen (i en periode dog på nedsat tid) og dermed bliver der ikke megen tid til de kreative sysler, men projekterne er stadig i hovedet. (Jeg tror endda at jeg vil lave mig en liste med de projekter jeg ønsker at lave, så fylder de heller ikke deroppe på øverste... hmm - det må på to-do-listen..)

Når man så sidder på arbejde og kontoret summer af aktivitet og et alt for højt stressniveau, så ens hovedet er ved at eksplodere, er det rart at kunne kigge ud af vinduet, og blive mindet om at verden stadig er derude og uanset hvor meget kedlen koger, kan jeg ved fyraften igen geare ned og få den ro og balance, mit liv så desperat har brug for.

Det her var udsigten fra kontoret i dag:

 

Efter endt arbejdstid er det stadig storetøsens hot-pink sommertop, jeg arbejder på, ved siden af diverse sy-projekter, som jeg efterhånden har kastet mig i gang med. Forhåbentlig bliver nogle færdige i løbet af sommeren.