mandag den 30. juli 2012

Skofetich ..?

Har tidligere fortalt at jeg elsker farven rød.. men tror også jeg har noget med sko. Jeg har i hvert fald fundet et par gengangere i skabet - tilmed dem jeg bruger mest. Og det er jo egentlig godt nok. Det var nok værre hvis jeg slet ikke brugte disse sko. Det nyeste par er de brune vagabond. Dem tror jeg nok jeg skal få god brug for i efteråret.


lørdag den 28. juli 2012

Retrokjole

Hjemvendt fra ferie, måtte symaskinen i gang.

Vi er for længe siden blevet inviteret til år'tier fest og med en snart udløbet deadline, måtte jeg se at komme i gang. Havde fået bestilt stof, så kjolen skulle sys..

Fik hurtigt klippet de enkelte dele og så har jeg ellers siddet foran symaskinen i hvert ledigt øjeblik jeg har haft til rådighed. Jeg valgte hurtigt noget jerseystof, da jeg er lidt en sportstype (påklædningsmæssigt i hvert fald), og det har jeg det super i. Men som projektet skred frem, kunne jeg godt se, at et mere fast stof, ville have været en bedre løsning. Nåh, pyt. Det er jo kun et slags kostume, så det går jo nok.

Tror ikke det er så svært at gætte, hvilket årti jeg har valgt til festen..


Jeg har taget udgangspunkt i et 60'er inspireret kjolemønster fra Onion (2036) hvor jeg har kortet meget af kjolen og lavet empiresnit foran. Dette fungerer bedre til mit korpus.

Har købt et par hvide knæstrømper, som jeg regner med at skulle fuldende looket. Jeg nægtede at investere i et par hvide retro lakstøvler til denne ene lejlighed. I stedet må strømperne give den sidste finish.

Hvis der bliver taget et billede af mig i denne yndige sag, skal jeg nok uploade et billede.

Opdateret:

 
Der er vist dømt knæhøj karse... :-)

Ferieminder









Og på mandag starter hverdagen igen, men minderne har man da...

fredag den 20. juli 2012

Ferie, Ferie, Ferie

Der er lidt dødt på bloggen - jeg er nemlig taget på ferie med familien Vi har lejet en hytte på Emmerbølle Strandcamping, og håber vejret er med os.

Men pinde og garn har jeg husket - kan ikke slæbe symaskinen med - da jeg ellers ville få abstinenser. Hvad der kommer ud af det, må tiden vise ...

tirsdag den 17. juli 2012

Ommer

Der er bare nogle gange, at man bliver nød til at være alene - i dyb koncentration og 100% fokuseret på det man sidder og laver. Det er ikke lige der sker for tiden, med ungerne hjemme og masser af uro og larm.

Men så er det jo bare at trævle op og på den igen - en ommer. 


Bagstykket er færdigt, men det er forstykket der volder problemerne. Med mønster, skulderindtagning i den ene side og ind- og udtagninger i den anden, så er det med tungen lige i munden. Det ender nok med at jeg igen  sætter mig til at tegne diagram til opskriften, så det bliver skåret ud i pap - også for mig.

søndag den 15. juli 2012

Eftermiddagskage

Man kan jo altid unde sig selv en lille kage til eftermiddagskaffe/the - denne gang en gammel klassiker, nemlig marmorkage. 


fredag den 13. juli 2012

Nyt projekt i støbeskeen

Et projekt færdigt, og så begynder abstinenserne hurtigt. Derfor er der allerede et nyt projekt i støbeskeen - foruden dem der stadig ligger og venter... 

Men først en strikkeprøve - og i dette tilfælde med god grund. Fandt ud af at jeg i dette garn strikker lidt mere fast, så jeg må en pind op.

onsdag den 11. juli 2012

Hot pink - endelig færdig

Det startede med "bare" at skulle være endnu et nemt projekt... Men selv om det var ren ret hele vejen, så var der masser er udtagninger til vandfald samtidig med indtagninger til ærmet - så det var med at holde tungen lige i munden.

Men færdig blev den, og storetøsen er glad. Og så kan moderen jo heller ikke være andet (selv om jeg har bandet projektet langt væk det sidste stykke tid).


Storetøsen stillede endda op til fotografering i den nye sag - og hendes måde at style den på, yder den lidt mere retfærdighed end en bøjle.


Fakta: Top med vandfald (strikkemagasinet nr. 05/12)
Pinde: 3 1/2 og 4 mm
Garn: 200 g. Diamond Cotton 8/4 fra Hjertegarn
Hot/not: Et sikkert hit hos storetøsen

mandag den 9. juli 2012

Slottet

En tur med veninden resulterede i god mad, og selvom vi droppede desserten, følte vi begge at vi måtte røres os inden vi sluttede aftenen af med en film i biografen. 

Vi valgte derfor at gå rundt om slotssøen - en dejlig tur, som tager os godt 30-40 minutter, og så kan man med god samvittighed også spise lidt slik til filmen.






søndag den 8. juli 2012

Have og sommerhus

Weekenden har været dejlig afslappende.... og alligevel blev der ryddet lidt op i haven og et smut ud i svigermors sommerhus.

 Udsigten fra haven

 Endnu et hyggehjørne i haven

 Der plukkes ribs i sommerhuset

Mon det bliver til saft...?

tirsdag den 3. juli 2012

Blomstermix

Brugte aften i går på at pille op. Var kommet galt afsted i "vandfaldet" på projekt Hot Pink. Og så var der ingen anden vej, end at pille op igen. Det blev jeg ret træt af...

Så er det bedre at vise et færdigt projekt. T-shirt til den yngste. Vel om mærke i en længere udgave end de finde i butikkerne. Syntes de går godt sammen med leggings. 







Lilletøsen havde en fest som model. 

Stoffet, som jeg kalder blomstermix,  har nogle år på bagen, men både det og mønster er fundet i stof og stil.

søndag den 1. juli 2012

Søndagsro

Efter workshop lørdag og derefter middag hos min svoger og svigerinde, trængte jeg gevaldig til en søndag i ro og mag.

Det lykkedes også til dels. Strikkede videre på mine pulsvarmere fra workshoppen hele formiddagen. Ved middagstid blev huset bombarderet af legende piger i alderen 4 - 7 år, og så måtte strikketøjet hvile. Har dog strikket begge, men mangler at hæfte ender på den sidste. Her er et billede af den første..

 Billedet er lidt rystet, da jeg skulle holde kameraet med den anden hånd

 Da roen igen lagde sig, tog jeg min nye cykel og cyklede mig en tur i det dejlige solskinsvejr. Det blæste lidt, men turen var dejlig alligevel.

Her er et billede af den nye cykel. Den hæklede pose på styret er til min I-phone, så jeg kan høre musik mens jeg kører. Vægrer mig stadig ved at købe en dyr holder, når posen fungerer ligeså godt.