Viser opslag med etiketten Isager. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Isager. Vis alle opslag

mandag den 24. marts 2014

Rundt og rundt

 

Jeg strikker stadig krave på "vestpå". Rundt og rundt. 644 masker pr omgang. Mangler kun 7 omgange og så 10 omgange med 828 masker... Behøver jeg at sige at jeg kæmper, men er fortsat vedholdende, og dog...



 
 
Jeg har allrede fundet næste projekt. "Kejseren nye klæder" af Marianne Isager fra bogen "Snedronningen". Det skal blive til en sommertop til lilletøsen. Har længe ville prøve noget garn fra Garnudsalg, og valgte så en bomuld/uld-mix i farven æbleskræl. Har givet mig selv lov til at strikke en prøve og ellers så må jeg være tålmodig, fordi min "vestpå" skal være færdig først. Basta!

tirsdag den 19. marts 2013

William bukser

Så kom der et par bukser i rib af pindene.





Fakta: Bukser i rib fra bogen "All you knit is love"
Pinde: nr 3 og 4
Garn: Tvinni Tweed og Isager Alpaca 1 fra Isager Strik
Hot/not: Ser lidt uformelig ud, men en lille ble numse skulle gerne give den lidt mere facon. Er ikke få glad for skridtet, og tror ikke den sidder så pænt. Ville nok lave et et skridt som i de sparkebukser, som jeg lavede her.

fredag den 8. marts 2013

Nye nøgler

Så vindes der garn igen.

Det kan lade sig gøre, fordi mellemtøsen er hjemme på grund af dårlig mave. Noget der nu har floreret på skolen siden nytår og som har ramt tøsen 3-4 gange. Denne gang er der endda kun gået en uge i mellem. Har egentlig ikke tid, arbejdsmæssigt, til at være herhjemme og passe hende, men er jo mor med stort M og så kommer ungerne i første række.

Købte for et stykke tid siden noget lækkert garn fra Isager, men har kun fået strikket en vest.

Nu har jeg fået vundet det sidste fed, og kan nu få strikket et par bukser til den kommende nevø.





(Tweed og Alpaca 1 fra Isager)

tirsdag den 29. januar 2013

Baby vest - William

Vesten er strikket under VM i håndbold. Pindene har glødet, været langt væk, frem igen, afhængig af spændingsniveauet.

Formen er enkel og vesten har været rimelig nem at strikke, da det for det meste er 2 r, 2 vr.  Garnet er tyndt, og pindene små, men da projektet har været lille er det gået rimeligt nemt. Vesten er ekstrem let, hvilket især skyldes det fine, bløde alpaca garn.



 
 
Fakta: Vest i falsk Patent fra "All you knit is love" af Susie Haumann
Pinde: 3 mm
Garn: 50 g Isager Alpaca 2
Hot/not: Håber på hot, da min svigerinde elsker hjemmestrik til sine børn. 

fredag den 18. januar 2013

Endnu et nøgle

Er efterhånden blevet helt god til at vinde nøgler op. Det er hårdt arbejde, syntes jeg, men da jeg stadig er uden et krydsnøgleapparat, må jeg jo gøre det i hånden.

Som vindestok bruger jeg en bordskåner (som kan foldes ud) og det fungerer rigtig godt.

Teknikken syntes jeg også jeg efterhånden har på plads og er autodidakt efter at have kigget her.

Garnet er Alpaca 2 fra Isager.

onsdag den 9. januar 2013

Overraskelse

Jeg elsker at komme hjem til en fyldt postkasse - vel og mærke, når der er positive overraskelser i den.

Denne gang var det "Alt om Håndarbejde" samt tre nøgler garn fra Isager.

Så nu har jeg sat mig ned og tørstrikker, mens jeg allerede har et par ideer til garnet i hovedet. Der er efterhånden så mange ideer, at døgnets timer ikke rækker, når man også skal passe job, hus og familie.