Viser opslag med etiketten Stenaldermad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Stenaldermad. Vis alle opslag

onsdag den 14. november 2012

Benedicte-mad

Da jeg var barn fik vi tit en ret, som min mor kaldte Benedicte-mad. Opkaldt efter den husholdningslærer, som havde givet min mor opskriften. Egentlig er det "bare" en udgave af gullasch-gryde, men det siger meget mere at kalde det for Benedicte-mad.

Jeg laver det også fra tid til anden. Min egen familie er knap så begejstret, men det fremkalder nogle gode minder, når jeg får den smagsoplevelse, og det er skønt.

Opskriften er (frit efter hukommelsen)

1 løg i tern
1 grøn peber i tern
500 g hakket oksekød
1 spsk paprika
1 1/2 tsk sennepspulver
1 dl tomatpuré
Lidt vand
Salt/peber
1 dl creme fraiche.

Krydderierne kan afstemmes efter smag og temperament.

Serveres med ris, brød eller lign.
(hvis man ønsker at spise stenalder, er blomkålsris også et godt alternativ)


onsdag den 31. oktober 2012

Hjemmefrokost

Når man nu er ufrivilligt hjemme, da Lilletøsen er småsyg, kan man ligeså godt lave lidt lækkert til frokost.

I dag blev det til omelet af 2 æg med champignon, bacon, ost, tomat og et drys persille.

Pindene bliver også rørt, men mere herom en anden dag (da det er en fødselsdagsgave).

mandag den 29. oktober 2012

Mandag morgen

Kan man blive andet end glad når man ser sådan en udsigt når man er på vej på arbejde.


Det gode humør skyldes også at jeg trods fødselsdag hos svigermor og familiebruch igår har tabt 2½ kilo. Det hjælper vist at holdes sig fra stivelsesholdige fødevarer .... (i hovedtræk - der røg både boller og kage ind til fødselsdagen)  

onsdag den 24. oktober 2012

Stille ny stil

Manden og jeg har været sammen i ni år, uden det er lykkedes at finde det rigtige tidspunkt at få papir på hinanden. Har snakket om det med jævne mellemrum. Jeg har friet, han har friet, men vi har aldrig rigtigt fundet at tiden var rigtig, før nu. Nu skal det ske, eller til næste år, men nu er vi begge klar.

Så dagen er sat, og hvad passer bedre end at det bliver på vores 10 års dag.

Men jeg er jo kvinde, det kommer jeg nok ikke uden om, og så fik jeg lige kigget grundigt i spejlet, og ups, der sidder vist lige en del kilo mere end for ni år siden. Og de skal af. Så nu har jeg lagt stilen om, men når fokus er et andet sted, så er der noget der for en tid må ligge stille. Og lige nu er det pindene. De kører ikke på højtryk, selvom de bliver rørt lidt.

I stedet planlægger jeg mad. Hvad skal jeg spise i morgen og i næste uge.

Har tidligere haft held med at tabe mig efter nåde vægtkonsulenterne og weightwatchers, men kiloene er sneget sig på igen. Så hvad nu??? Har kigget lidt på stenaldermad, og er lidt fascineret af, at en kendt kok, som Thomas Rode følger denne kostfri. Skulle jo gerne finde en ny stil, som holder... Men det er ikke så let.