søndag den 31. marts 2013

Projekter igang

Jeg var forleden inde hos Rikke, hvor vi snakkede om hendes 30/30 projekt. I februar var målet bl.a. at få færdiggjort projekter. Det har jeg også kæmpet med. Og nu tænker jeg at jeg ville lave en lille status på mine projekter.

1. Grøn flox - bolero til mellemtøsen. Ude af øje, ude af sind, men den er der stadig (et eller andet sted i garnkassen)
2. Lilla undertrøje/vest. Et relativt nyt projekt, men er perfekt til at tv-strikke. Og der får jeg da også strikket et par pinde (eller flere) hver dag.
3. Grafisk gobelin. Her er den store udfordring og ny teknik læres. Jeg kan godt se at jeg har været meget ambitiøs, da jeg har siddet og tegnet. Jeg har glemt at tænke på, hvor mange gange jeg skal skifte farve og hvor mange nøgler/dunter jeg sidder med af gangen. Men jeg klør (stadig) på.
4. Amme indlæg. Jeg har fået en bestilling på at skulle strikke nogle amme indlæg i lanolin-uld med råsilke foer. Garnet er købt, men er endnu ikke vundet og derfor ikke i gang.
5. Forbrydelsen. Et projekt jeg købte ind til for et stykke tid siden. Det er en sweater til mig selv Hjelholt farveskiftegarn. Garnet er vundet, men der er endnu ikke slået masker op.
6. Sprutter. Jeg skal have hæklet nogle sprutter til kommende verdensborgere, som veninderne venter.
7. DIY på sparkebukser. Jeg mangler kun at sætte knapper i og tage nogle billeder, men hvor er det bare for dumt, at jeg ikke er færdig på den.




Der ud over har jeg masser af stof liggende, som skal omdannes til kjoler, nederdele og bukser....

Alt i alt - alt for mange projekter .....!!!

Men jeg har ingen strømper i gang - det tror jeg er første gang i meget lang tid.

Uhmmm, flødeboller

Efter en lang dag på arbejdet, med masser af telefonsamtaler, undte jeg familien og jeg - nok mest mig - en kasse luksusflødeboller.

Min kollega havde et helt arsenal af flødeboller, bolcher og fyldt chokolade med fra svigerfamilens fabrik. Og det kunne jeg ikke stå for, da blodsukkeret var i bund.

Nu må vi se hvor længe de holder, for de smager dæleme godt...,

 
Dette indlæg har ligget på fejl. Det vidste jeg bare ikke. Men da jeg så uploadede "projekter igang" så blev det pludselig udgivet.... ** Meget mærkeligt **  Indlægget er fra før påske!!

torsdag den 28. marts 2013

Endnu en

Har fået endnu en undertrøje/vest på pindene.

Jeg var simpel hen så begejstret for den første, at jeg selvfølgelig måtte lave en til. Denne bliver dog et nummer større og jeg ved allerede hvem der skal have den :-)

tirsdag den 26. marts 2013

Grafisk gobelin

Charlotte har SIF (Strik i fællesskab) hvor man kan lære ny teknik mv. I øjeblikket er det grafisk gobelin.

Jeg har ikke tilmeldt mig, da jeg ikke var sikker på at jeg havde tid, men det ser ud til det lykkedes alligevel.

Første del handlede om at tegne, finde garn og strikke prøve.

Jeg har valgt Arwetta i dyb rød, karry gul, creme og koksgrå.



søndag den 24. marts 2013

Inderst inde..

Undertrøjen/vesten blev hurtig færdig. Strikket i rib med hulmønster foran og en hæklet række picot i halskanten.

 

 
 
 
Fakta: opskrift fra bogen "sødt og blødt"
Pinde og hæklenål: 3
Garn: 50 g Alpaca-Silk fra Hjertegarn
Hot/not: Super sød og lækker. Håber at finde en lille trunte i vennekredsen, som bliver glad for den.

Undertrøje/Vest

Blev færdige med strømperne, men nåede ikke at få taget billeder inden at de fløj ud af døren. Niecen har fået mellemørebetændelse og har brug for at holde fødderne veltempereret, og hvad er bedre end et par tante-strømper.

Men hurtigt havde jeg et nyt projekt på pindene. Har købt bogen "sødt og blødt" af Lene Holme Samsøe, og der var lige en opskrift, som jeg straks måtte prøve af.

Og med resterne af Alpaca-Silk fra Hertegarn, som var i overskud efter lilletøsens Krusemynte, så lå det lige for at prøve at strikke en baby undertrøje. Er sikker på at jeg nok skal få den afsat :-)

tirsdag den 19. marts 2013

William bukser

Så kom der et par bukser i rib af pindene.





Fakta: Bukser i rib fra bogen "All you knit is love"
Pinde: nr 3 og 4
Garn: Tvinni Tweed og Isager Alpaca 1 fra Isager Strik
Hot/not: Ser lidt uformelig ud, men en lille ble numse skulle gerne give den lidt mere facon. Er ikke få glad for skridtet, og tror ikke den sidder så pænt. Ville nok lave et et skridt som i de sparkebukser, som jeg lavede her.

fredag den 15. marts 2013

Arbejde, arbejde, arbejde

Vi har rigtig travlt på arbejdet i øjeblikket. Så travlt at selvom jeg har fri, så tænker jeg arbejde og drømmer arbejde.

Og jeg har tilmed været så uheldig at blive ramt af et maveonde, hvilket gav mig et par sygedage.... og masser af dårlig samvittighed.

Ved godt at det er et skråplan, som kan resultere i stress, men det er også lidt rart. Jeg er ikke tvivl om hvad der skal ske hver dag jeg tager afsted, og selv om jeg ved vi kommer til at løbe stærkt, så går tiden stærkt og før end jeg aner, er jeg på vej hjem igen.

Dette kan jeg med sindsro skrive, da det kun er to måneder om året, at travlheden står på. Så der er en slutdato, hvilket gør det meget overskueligt.

Jeg efterlader dog hver dag mit bord rodet, hvilket slet ikke ligner mig (arbejdsmæssigt - bør jeg vel indskyde). Men det er et punkt jeg tager lidt lettere på i disse måneder.



fredag den 8. marts 2013

Nye nøgler

Så vindes der garn igen.

Det kan lade sig gøre, fordi mellemtøsen er hjemme på grund af dårlig mave. Noget der nu har floreret på skolen siden nytår og som har ramt tøsen 3-4 gange. Denne gang er der endda kun gået en uge i mellem. Har egentlig ikke tid, arbejdsmæssigt, til at være herhjemme og passe hende, men er jo mor med stort M og så kommer ungerne i første række.

Købte for et stykke tid siden noget lækkert garn fra Isager, men har kun fået strikket en vest.

Nu har jeg fået vundet det sidste fed, og kan nu få strikket et par bukser til den kommende nevø.





(Tweed og Alpaca 1 fra Isager)

lørdag den 2. marts 2013

Havet

Idag har jeg været en tur i Hundested. Det blæste godt og lidt småregn fik vi også.

Slet ikke det dejlige forårslignende vejr, som vi havde i går.

Manden mente dog helt bestemt at det ene og alene skyldes at det var hans fødselsdag igår.

Uanset blæst og regn elsker jeg at komme herop til havet. Det er dejligt frisk for sindet.