lørdag den 29. september 2012

Stille morgen

Nogle gange er det bare dejligt at vågne op til en stille og rolig morgen - ingen aftaler, bare hygge. I dag er en af de dage.

Lilletøsen råhygger med sine farver - øver sig i at male indenfor stregerne - Det kan godt være svært.


Imens arbejder hendes mor på at få gjort strømpe nr. 2 færdig. Den har været længe undervejs, men har denne gang lavet en slags aftale med mig selv om, at jeg ikke må starte endnu et ny projekt op, før denne strømpe er færdig. Og så kan det nok være at pindene arbejder lidt hurtigere...


For at komme dette evige problem til livs, har jeg bestilt et par bøger om en anden måde at strikke strømper på. Er spændt som et lille barn. Men må væbne mig med tålmod, da jeg på track-and-trace kan se at jeg først får dem efter weekenden. Men mon så ikke også min strømpe nr. 2 er færdig.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar