I aften har vi været til familiegudstjeneste. Et hyggeligt arrangement, hvor man synger et par sange og præsten læser historier for børnene (og deres forældre). I aften skulle børnene også male et billede om den historie, de havde fået læst.
Bagefter er der så almindelig hygge og aftensmad i sognegården.
Selve det kirkelige tager ca 1/2 time, mens aftensmad og hygge i aften tog 1 time.
Det var et godt arrangement, hvor man mødte præst og andre børnefamilier på en anden måde. Normalt har man (jeg i hvert tilfælde) ikke tid til de almindelig gudstjenester, og derfor ses kirken kun ved dåb, konfirmationer, bryllupper og begravelser eller andre særlige arrangementer.
Nu fik vi lejlighed til at tale lidt med præsten, sådan lidt uformelt, og ungerne lærte lidt om det at gå i kirke.
Jeg havde dog taget Krusemynte med i tasken, da jeg har lidt svært ved at slippe det for tiden. Det bliver dog ikke til så meget strikkeri, men lidt har jo også ret.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar