Det er ingen hemmelighed at jeg lider at højdeskræk, så for mig var der to grænser at overskride. I første omgang skulle jeg bare derop. Puhhh - det var også det værste. 111 trin var der på trappen op til toppen af siloen. Talte hver og en, så jeg ikke tænkte så meget på højden, hvilket i øvrigt er 38 meter.
Op kom jeg og jeg placerede mig selv i et hjørne, langt fra kanten, mens jeg så 4 andre tøser fire sig ned af siloens væg. Og så blev det min tur.
Hvis sommerfugle kunne vokse i maven, så gjorde de det i det sekund, hvor de første skridt blev taget hen til kanten, og jeg skulle krybe igennem rækværket. Instruktøren som i øvrigt havde nogle fantastisk flotte øjne viste mig at han havde fat i mig og at sikkerhedsrebet kunne holde mig.
Så kom suset hvor jeg skulle give slip på kanten og stole på de to reb, som nu holdt mig og jeg skulle læne mig tilbage indtil jeg stod vandret. Det var et adrenalin kick... Derfra gik det fint, mens jeg langsomt gik og hoppede ned af siloens væg. Havde ingen fornemmelse af højden, da jeg koncentrerede mig meget om teknikken. Bunden blev nået, og jeg havde den vildeste YES-feeling.
Et hak ved ting, som jeg gerne vil prøve.
Her hænger jeg halvvejs nede af siloen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar