fredag den 12. oktober 2012

Der vindes stadig

Hjerholt farveskiftegarn er i store fed, så det lidt af en opgave at vinde det op selv, uden alle de smarte løsninger, der findes til lige netop det formål.
 
Jeg brugte godt en dag på at vinde garn op til den sweater, jeg vil strikke - og denne gang til mig selv. Det skal dog siges, at jeg var syg med mærkelige smerter i maven, hvilket er årsagen til at det tog hele dagen.
 
Jeg har for et godt stykke tid siden forelsket mig i en bluse, set i hos min lokale garnpusher, og overraskelsen var derfor stor, da jeg så Sarah Lund have en lignende på i Forbrydelsen III. Da jeg så var nede hos frk. Aabo og købe garn, fik jeg da også af vide at det var hende, der havde haft fornøjelsen af at strikke de sweatre (hele 3 forskellige strik) som bliver brugt i serien. Jeg har dog valgt at lave sweateren i farveskiftegarnet fra Hjerholt. Er jo blevet lidt forelsket i det...
 
Og dejligt at frk. Aabo lige kunne tilpasse opskriften til min figur. Det kalder jeg service. Så nu sidder jeg med en opskrift på en af efterårets hotteste sweatre i mine mål. Dejligt at en serie, som ud over at være spændende og god underholdning (hvis man er til den slags - og det er jeg) også kan være en god reklame for strikvarer.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar