fredag den 7. juni 2013

Vasketøj

Min ynglingsbeskæftigelse er helt klart ikke vasketøj, men der er alligevel noget ved at hænge vasketøj op på snoren, når vejret er godt. At gå imellem rækkerne og dufte til det nyvaskede tøj.

 


 
Ikke langt fra tørrestativet har vi plantet tre syrener, og tøjet kan i øjeblikket få den sidste duft af syrenerne med, inden de visner for i år. 


Langt væk i gemmerne

Havde kastet Grøn Flox langt væk sidste sommer, da projektet drillede.


Granny Stripes er for varmt at sidde med i øjeblikket, da garnet er af uld. Jeg har derfor været i gemmerne for at finde et projekt, som var af bomuld. Og allernederst nede dukkede Grøn Flox op. Frem kom det.

Jeg brugte så et par timer på at sætte mig ind i projektet igen (læse opskrift og tyde mønster). Halvvejs igennem andet forstykke må jeg erkende, hvorfor projektet røg i glemmekassen. Jeg HADER at strikke vrang. Jeg har ingen problemer med at strike skiftevis ret/vrang, men ren vrang - nej. Det er ikke mig.

Men hvis mellemtøsen skal nå at få boleroen inden den bliver for lille (den har jo ligget et år) så må jeg jo tage mig sammen. Og mangler kun ærmerne, og så skal kanten hækles, og det tror jeg bliver det nemmeste. Så jeg må tvinge mig selv til at strikke Grøn Flox færdig!

tirsdag den 4. juni 2013

Halvvejs - sådan cirka

Der hækles stadig på tæppet. Det begynder at ligne noget, og jeg gætter at jeg er cirka halvvejs.

Er glad for farverne og tænker at det passer godt til en lille dreng fx i barnevognen. Nu må vi se hvem den heldige gut bliver. 




mandag den 3. juni 2013

Haven i stuen

Syrenerne står i fuld flor og så kan man lige nuppe et par stykker, så man har en lille bid af haven med indenfor.

søndag den 2. juni 2013

155 af slagsen

Min lokale superbrugs flytter om. Det betyder at deres udvalg af garn bliver reduceret betydeligt. Jeg, personligt, er ikke videre begejstret for deres garn, men det er min veninde. 

Hun strikke strømper, nærmest sim en produktion, som hun sælger til kolleger, venner og bekendte. 

Derfor kom jeg til at tænke på hende, da jeg så flere indkøbsvogne fyldt med garn til billige penge. Fik lavet en aftale med uddeleren om en endnu billigere pris mod at jeg tog al strømpegarnet - og det gjorde jeg så.



Nu står jeg så med 155 nøgler garn, som jeg har sorteret i farve og pakket. Hvornår jeg lige får afleveret dem til min veninde er uvis, men mon ikke det sker snart, da manden allerede er bed at få knopper af at de ligger rundt om i stuen ;-) 


onsdag den 29. maj 2013

Frem og tilbage

Der hækles derud af. Frem og tilbage går det. Har nu brugt fire nøgler (a 150 m) og kan nu regne ud at jeg skal bruge otte nøgler mere, plus et til kanten. Så har jeg et tæppe på 90x90 cm. 


Nu kalder arbejdet. Kunne lige nå en række inden... Er vist blevet helt hooked på projektet :-) 

mandag den 27. maj 2013

Granny stripes

Som om jeg ikke havde nok med projekter, så kaster jeg mig da lige ud i at lave Granny Stripes.

Har længe ville prøve, men syntes projektet har været for stort og for omfattende. Men nu skulle det være..


Prøver i babyformat i første omgang. 180 masker og så bare der ud af :-)