mandag den 11. november 2013

Ribvest

Så kom et af de hemmelige projekter af pinden. De hemmelige projekter er der mange af, og grunden til at jeg kan røbe denne, er fordi det ikke er en julegave, men "blot" en barselsgave. 

Ribvesten er strikket af en rest uldgarn, og knapperne er fundet i min knapæske. 

Min veninde skrev for ca 10 dage siden på facebook, om der var nogen det kunne strikke en vest til hendes kommende pige. Jeg var ikke sikker på at kunne nå det, henset til de mange hemmelige projekter, som jeg i støbeskeen her op til jul. Så jeg skrev ikke til hende, men tænkte at hvis jeg kunne nå det, kunne det være en overraskelse. 

Min veninde er en rigtig retro-tøs, og elsker den gamle 70'er stil. Den orange farve var derfor et must og krydret med de gule knapper er jeg sikker på at vesten nok skal gøre lykke. 

Vesten er nu pakket ind og sammen med en hæklet giraf-rangle på vej til den lille ny Smilla. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar