mandag den 27. august 2012

Sommerhusweekend

I weekenden har jeg været i sommerhus med et par veninder. Det var en rigtig hyggelig og afslappende weekend. Det er tredje år vi tager en weekend ud af kalenderen og får snakket, grint og indhentet al det vi ikke rigtig når i løbet af året. Vi laver ikke en døjt, da vi hver i sær på vores måde, har udfordringer i vores hverdag, der gør at vi bare har brug for afslapning. Det bliver dog altid til lidt shopping (lidt ud af huset skal man jo, og så er det jo en perfekt anledning til lidt brunch på den lokale cafe) og en gå-tur i området.

Naboen solgte fuglehuse og "numser" - sidstnævnte en pynteting, som er pudsig og sjov, når man ser den, men ikke lige det man gerne selv vil pynte haven med..






Jeg kunne ikke overskue at have hverken grøn flox eller et nyt projekt med, så det blev til strømper. Fik dog ikke strikket nær så meget som jeg havde håbet, men det blev alligevel næsten til et par. Nu skal tåen bare gøres færdig, hvilket jeg håber at få gjort i dag  (jeg har endnu en dag på sygehuset med storetøsen) da jeg under shoppingturen i weekenden fandt det skønneste lilla og grålige garn, som jeg bare må i gang med. Ja, glemte lige mine andre igangværende projekter - men strømper er jeg altid i gang med ..... 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar